Spring med i videnskabslæsekreds

20. september 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Har du lyst til at læse videnskabelig litteratur og diskutere det med andre. Så er muligheden her nu. Biblioteket Sønderborg inviterer onsdag kl. 17 til et opstartsmøde om en videnskabslæsekreds.

Læsekredsen giver mulighed for at læse og diskutere populærvidenskab bredt.

Det kunne eksempelvis være en blanding af biografier om og af videnskabsmænd som Bohr, Newton og Einstein samt populærvidenskabelige værker a la ”En kort historie om næsten alt” af Bill Bryson, ”Mit smukke genom” af Lone Frank og ”Dobbeltspiralen” af James D. Watson, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kunne også være tale om diskussioner af videnskabelige artikler og videoer samt evt. læsning af tekster på andre sprog.

Kom og være med til opstartsmødet, hvor rammerne for gruppen udformes. Vi modtager også gerne forslag til bøger og emner, som du godt kunne tænke dig at diskutere i fællesskab.