1 million øremærkede kroner fra regionsrådet til spejderlejr

30. september 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Spejdernes Lejr skal gøre Region Syddanmark synlig og attraktiv og derfor har regionsrådet netop bevilget en million kr. fra sin kulturpulje til Sønderborg Kommunes værtskab for spejderne.

Regionen skriver i en meddelelse om bevillingen, at lejren vil øge internationale samarbejdspartneres kendskab til Syddanmark, og at projektet har stort besøgspotentiale og øger turismen og turismeomsætningen.

Sådan skal de bruges

Pengene skal sikre, at lejrdeltagere og gæster oplever Sønderborg-områdets særlige kulturelle fyrtårne og aktiviteter med særlige sønderjyske traditioner og specialiteter. Samtidig vil regionen støtte formidling, som kan få besøgende til at komme igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Budgettet for værtskabet og anlæg af nye faciliteter på Kær Vestermark, hvor lejren skal holdes, er i alt 37 mio.kr., hvoraf de 31 millioner er skattekroner, mens seks millioner kr. skal søges fra eksterne fonde og puljer.

”Vi har ansøgninger inde hos en række fonde, og på flere fronter har vi en god dialog, så vi er fortrøstningsfulde med hensyn til at nå i mål”, siger leder af Spejdernes Lejr Mikkel Harritslev Nielsen i en pressemeddelelse.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...