Olferts Venner er klar til koncert med The Islanders

4. oktober 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 29. oktober kl. 20.00 får Nordals besøg af The Islanders. Forud for koncerten vil Ølentusiasterne stå for ølsmagning og der kan også bestilles mad som denne gang leveres af Detlefs Grillstegning fra Guderup.

The Islanders spiller et potpourri af traditionel skotsk og irsk folkemusik, krydret med spontanitet og humor. Repertoiret spænder fra det traditionelle skotske/irske musik såsom The Dubliners til den mere moderne, populære stil som Runrig og U2.

Musikerne mestrer et hav af instrumenter, bl.a. guitar, bodhran, mandolin, mandola, el-bas, mundharpe, sækkepibe, tværfløjte, bouzouki, tin whistles, bones m.m.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet abliver holdt i Valhal, Skolevej 56, Havnbjerg. Aftenen starter kl. 18.00 for spisende gæster og koncerten begynder kl. 20.00.

Billetter kan købes via www.olferts-venner.dk eller hos Nordborg Boghandel.

Koncert uden mad kr. 125,00 + gebyr kr. 10,00.

Koncert med mad og ølsmagning kr. 250,00 + gebyr kr. 10,00.

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...