Alsie Express har fået flere passagerer

8. november 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Alsie Express har oplevet stor passagerfremgang på ruten mellem Sønderborg og København. Sammenlignet med samme periode sidste år, er der opnået en fremgang på 13 procent flere passagerer i september og 9 procent i oktober i år.

Alsie Express i Sønderborg kan derfor glæde sig over, at de mange initiativer, der har været i gang siden forsommeren, nu giver synlige resultater.

”Vi er rigtig glade for, at kunne notere så stor fremgang i passagertallene. Det understreger den positive udvikling vi har set efter sommerferien”, siger adm. direktør Lone M. Koch fra Alsie Express i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun mener årsagen til den positive udvikling skal findes i 3 store initiativer, sat i værk netop for at tiltrække flere passagerer til ruten.

For det første har Sønderborg Lufthavn og Alsie Express samarbejdet om at øge kendskabet til Sønderborg Lufthavn og Alsie Express på det tyske marked.

Lokal opbakning

Derudover har den stærke lokale opbakning til flyruten og de mange trofaste indenrigsrejsende, som har taget godt imod Alsie Express nye produkter til pendlere, virksomheder og udenrigsrejsende haft stor betydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og sidst men ikke mindst har Sønderborg Lufthavn og København Lufthavns samarbejde om at øge kendskabet til de mange fordele, der er ved at benytte København som transitlufthavn på rejser ud i verden, også haft betydning for udviklingen.

”Jeg glæder mig over, at der er kommet mere fokus på indenrigsruternes betydning for sammenhængskraften i Danmark. Øget tilgængelighed er en væsentlig faktor for at erhvervslivet i Jylland kan udvikle sig globalt. Vi har i vores lokalområde store og stærke virksomheder der netop har et globalt udsyn”, siger Lone M. Koch.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Alsie Express sørger med sine 5 daglige afgange fra Sønderborg og København for, at man kan bo i København og arbejde i Sønderjylland eller omvendt. Det har stor betydning for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i vores lokalområde, og dermed mange nye faste kunder til os”, supplerer Lone M. Koch. Hun mener, det nu er tid til et politisk fokus på at udvikle og understøtte indenrigsluftfarten.

Det skal gøres ved at skabe gode rammevilkår, der gør endnu bedre og mere effektive transportløsninger mulige.

6. maj 2024 Samfund, Sønderborg

610 skoleelever klar til alkoholfri sidste skoledag

6. maj 2024 Samfund

Flere end 600 elever er tilmeldt det alkoholfrie sidste skoledags-event for alle afgangselever i folke-, privat- og friskoler i Sønderborg Kommune. Arrangementet foregår fredag den 17. maj på Ringriderpladsen i Sønderborg fra kl. 12-16.30. Afgangseleverne i grundskolerne i Sønderborg Kommune har taget rigtig godt imod arrangementet om fælles, sidste skoledag. For i skrivende stund er […]

Læs mere...