Jan Rytkjær Callesen: Kasernen på Als er den sikreste ramme til en politiskole

10. november 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften siger folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Jan Rytkjær Callesen til SønderborgNYT, at det ikke er udelukket, at den vestlige politiskole flytter ind i Sønderborg Kommunes kaserne.

“Der skal være en vis sikkerhed på en politiskole, som sagtens kan blive et mål for eventuelle terrorister”, siger Jan Callesen, som mener, at det med sikkerhed gør kasernen til det helt rigtige valg til uddannelsessted for politibetjente.

“Jeg ved, at Kristian Thulesen Dahl også har nævnt Sønderborgs kaserne som det oplagte valg flere gange i løbet af torsdagen”, siger Jan Rytkjær Callesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen foretrækker at placere den kommende politiskole i nyt byggeri i Herning, men det vil DF ikke støtte.

“Vi mener, at skolen skal ind i eksisterende byggeri. Dels fordi det er billigere og dels fordi den kommer hurtige i gang med at uddanne de betjente, der er så stor mangel på”, siger Jan Rytkjær Callesen.

DF opfordrer justitsministeren til at samle partierne, der står bag politiforliget og finde en bedre placering end i nybyggeri i Herning.

“Og her vil Kasernen i Sønderborg blive diskuteret igen – og denne gang også ud fra det med sikkerhed”, siger Jan Rytkjær Callesen.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...