Biblioteket byder på: Alice i Eventyrland – nonsens og matematik

15. november 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Matematik og nonsens er diametrale modsætninger, men begge er leg med sproget og har mange fælles træk. Verdens berømteste nonsensfortælling om ”Alice i Eventyrland” er skrevet af en matematiker, Lewis Carroll, fra Oxford Universitet.

På Biblioteket Sønderborg kan du på tirsdag kl. 17 høre Bjarne Tofts foredrag ”Alice i Eventyrland: nonsens og matematik”, som er en kærlighedserklæring fra matematik til nonsens.

Foredraget indeholder ikke overvældende meget matematik, og der er ikke nogen særlige forudsætninger for at kunne følge med i det gratis foredrag, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.