Kørte uden kørekort – og fik ransaget sit hjem

17. november 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Når man har hang til euforiserende stoffer, så gælder det om at flyve under politiets radar – og den lektie har en mand midt i tyverne måske lært natten til til torsdag, hvor han mødte politiet i Alsgade i Sønderborg.

“Manden kom kørende i bil, men han er frakendt kørekortet. Oven i det var han påvirket af amfetamin, så han blev anholdt”, siger Svend Erik Lassen fra Lokalpolitiet i Sønderborg.

Betjentene kiggede mandens bil igennem og fandt både en del amfetamin og piller.

“Det gjorde, at politiet også ransagede den anholdtes hjem og her var der to peberspray og en totenschläger”, siger Svend Erik Lassen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det giver et synderegister, hvor der står kørsel uden kørekort. Kørsel i påvirket tilstand. Besiddelse af amfetamin og piller samt overtrædelser af våbenloven.

“Vi har også beslaglagt hans bil”, siger Svend Erik Lassen.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...