Fra søndag kan du sikre dig billet til Nord-Als Musikfestival

24. november 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lars Lilholt Band, Page Four, Thorbjørn Risager, Viggo Sommer og Big Fat Snake er nogle af de navne, som publikum kan glæde sig til at opleve på Nord-Als Musikfestival 2017.

Billetsalget åbner på søndag her på musikfestival.dk 

Festivalen ved Nordborg Slot byder altid på et godt og varieret program. 2017 er ingen undtagelse, og der vil være noget for enhver smag og aldersgruppe, når festivalen løber af stablen for 37. gang den 9.-10. juni 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum kan i 2017 blandt andet se frem til at opleve et af landets allerstørste live-navne, Lars Lilholt Band. Intet siger sommerkoncert og folkefest så meget, som når De lyse nætters orkester byder til fest med både fællessang og fællesdans. Utallige folkeklassikere som ‘Onkel Kristian’, ‘Cafe Måneskin’ og selvfølgelig alletiders kærlighedssang ‘Kald det Kærlighed’ gør det umuligt ikke at lade sig rive med, når Lilholt og hans spillemænd sætter festen i gang, skriver festivalledelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Masser af sjov

Med en gedigen blanding af De Nattergale-klassikere og sange fra egen skuffe er der lagt i ovnen til en rigtig god omgang underholdning, når Viggo Sommer og hans band “The Backhowlers” indtager scenen på Nord-Als Musikfestival. Det er musikalsk leg på højt niveau tilsat masser af humor og ægte jysk charme, hvor god musik og lækkert swingende blues blandes med røverhistorier fra Viggos lange karriere.

Verdensklasseblues

Der præsenteres også blues i verdensklasse på 2017-festivalen. Thorbjørn Risager er noget af det allerbedste, vi har herhjemme inden for blues-genren, hvilket allerede er blevet belønnet med to velfortjente Danish Music Awards. Sammen med bandet “The Black Tornado” er Thorbjørn Risager i fuld gang med at erobre resten af verden med et skarpt og sikkert mix af soul, blues og rock’n’roll. Det er blevet til hen mod 800 koncerter i 20 forskellige lande og massiv international ros. Musikken emmer af gennemslagskraft og musikalsk snilde. Det er kort sagt blues i verdensklasse!

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...