Julemanden kom til Ketting

Arkivfoto

Arkivfoto

27. november 2016 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag mødte rigtigt mange børn op på parkeringspladsen ved Ketting Kirke og de mindste børn havde taget deres forældre med.

Trods det kølige vejr, så var humøret i top og det kan skyldes, at børnene havde en forventning om, at julemanden ville komme en tur til Ketting.

Ventetiden blev fyldt ud med æbleskiver, gløgg og saftevand – og børnene hyggede sig med at læbe omkring og lege.

Men da julemanden endelig kom kørende i hestevognen, så fik han al opmærksomheden – og havde legende let ved at få både voksne og børn med omkring juletræet, inden der blev delt godteposer ud.