Allan Breckling anbefaler tre bøger der skal under juletræet

29. november 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Allan Breckling fra Brecklings Bogcafé er en læsehest uden lige – og han synes, at den allerbedste julegave, der gives, er en god bog. De mange gæster i hans bogcafé vidner om, han ikke er alene om at nyde bøgernes verden og derfor giver han et tip om tre bøger, der vil være et hit, når der skal købes julegave til en læseglad.

Allan Breckling giver ikke “anmelderstjerner”, men “læseheste”.

Pernille Juhl: Frihed og Ære

Endnu engang dokumenter Pernille Juhl at hun er fremragende til at skildre de “stille eksistenser” det sønderjyske. Med sit gennembrud med trilogien “Vent på mig Marie” som stadig er i handelen, beretter hun igen – baseret på virkelig baggrund – om en frihedskæmpers virke – om en af de “ukendte” helte under den 2 verdenskrig. Skrevet ligetil og ægte uden intellektuel, floromvunden ordspil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bogen får 5 Læseheste.

Linda Lassen: Forsvar for Martha

Med romanen Men sko må jeg ha’ slog Linda Lassen igennem i det sønderjydske og er nu på banen igen med en roman..der har tyngde og skildrer en tid – mennesker der ikke er mere – med dyb social indsigt skildrer Linda Lassen  kvindens vilkår i perioden fra 1910 og frem i en både poetisk men også realistisk form.  Danmarks-historie set  af en kender og skildret med ømhed.

Den får også 5 Læseheste.

Tine Enger: Land under

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er bare ren natur og glæde over at læse Tine Engers vadehavs-krimi – nærmest og uretfærdigt overset af den strøm af kriminalromaner der er udgivet igennem årene!! Vi kommer virkelig til det nordfrisiske vadehav – til halliger – de sejlende øer. Vil Ikke fortælle for meget om handlingen. Nye læsere kan roligt glæde sig til at putte sig under dynen i juledagene og nyde Tine Engers mesterværk af en krimi.

Den fortjener 5 Læseheste.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...