Sommerrevyens billetsalg har weekend-åbent i Det Sønderjyske Hus

Arkivfoto
Arkivfoto
8. december 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Snart kan du slå et smut ind i Det Sønderjyske Hus og købe en oplevelse på et revygavekort.

“Det er jo ikke alle, der er jo glade for netkøb og selvprint af julegaver”, siger Leif Maibom til SønderborgNYT.

Derfor holder åbner revyen for salg af trykte gavekort i den sidste weekend op til jul.

I Det Sønderjyske Hus på Perlegade vil revyens billetchef Lene Ebbesen sidde klar, mens Leif og
Johnna Maibom vil kigge forbi så ofte, som tiden tillader det.

Skal du give et flot gavekort – med en revyoplevelse – i julegave, så kan du finde det i Det Sønderjyske Hus fredag den 16. kl. 14-17, lørdag den 17. kl. 12-15 og søndag den 18. kl 12-15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er vel næsten overflødigt at nævne, at Sønderborg Sommer Revys forsalg igen-igen sætter nye rekorder.

Der er nu solgt over 7000 billetter – og det fortsætter!

Ikke mindst med Revy-gavekort som julegave.

Der kommer dagligt 15-20 bestillinger på mails, og fordi revyen nu har fået lavet et elektronisk gavekort, kan kunderne selv printe det ud.

Og det er ikke fordi revyen har boycuttet PostNord.

“Men gavekortet skulle jo gerne nå frem inden jul”, siger Leif Maibom, der snart skal i gang med at lave tekster og sange til revyen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er jeg nødt til. Vi har jo solgt billetter”, siger revydirektøren.