Symfoniorkestret har få ledige pladser til Beethovens 9. symfoni

Arkivfoto
Arkivfoto
13. december 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester runder på torsdag den 29. december 2016 af med en hyldest til livet ved at opføre Beethovens 9. symfoni med dirigenten Mathias Janz, Flensburger Bach-Chor og solister.

“Det går strygende med billetsalget og der er kun nogle få pladser tilbage”, siger musikchef Nikolaj Andersen til SønderborgNYT.

Beethovens 9. symfoni, op. 125, er et monumentalt orkesterværk i fire satser af Ludwig van Beethoven, bemærkelsesværdig i sin tid for sit store udtryk.

Symfonien var Beethovens sidste komplette symfoni og slår bro mellem den klassiske og romantiske periode i den klassiske musikhistorie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Symfonien havde premiere den 7. maj 1824 i Wien, og blev overvældende begejstret modtaget af publikum.

Den anses som Beethovens største komposition, og den efterlader publikum i en opløftet tilstand. Det er berusende musik, som overbeviser os om, at det gode i mennesket vil sejre, skriver symfoniorkestret i en pressemeddelelse.

Udtrykskraften er så stor, at Beethoven slet ikke kan holde sig inden for rammerne. Derfor slutter han sin Symfoni nr. 9 med fire solister og et stort kor. Deres ”Ode til glæden” er således en hyldest til selve livet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Symfoniorkestrets musikere håber, at mange vil deltage i denne hyldest til livet sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester, Mathias Janz og Flensburger Bach-Chor samt solisterne Eva Bernhard, Fiorella Hincapié, Simon Bode og Martin Berner.

Køb din billet HER

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...