Gospelkoret er stedet du synger dig glad

Arkivfoto
Arkivfoto
2. januar 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er altid åbent for tilgang i Gospelfællesskabets tre kor – Gospel4Kids, Gospel4Teens og Hearts of Gospel. Sæsonen starter i januar og i august, så hvis du vil være med fra starten, så er det nu.

At synge giver livsglæde og fornyet energi – og udover at blive bedre til at synge, så påvirker det at synge også din fysik i en positiv retning, samtidig med at du får mulighed for at deltage i et berigende fællesskab. Gospel er for alle – du skal ikke have bestemte forudsætninger for at smide dig ud i det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sæsonen i Gospelfællesskabet starter d. 18. og 19. januar, skriver koret i en pressemeddelelse.

Man møder bare op og ser, om det er noget man kunne tænke sig at være med i. Der er ingen optagelsesprøver – og kontingentprisen er pr halvår 250 kr i børne- og ungdomskorene og 450 kr i voksenkoret.

Alle tre kor øver i Sønderborg Frikirke. Øvetiderne kan ses her:

Onsdag kl. 16 -17.15: Gospel4Kids – 6-10 år

Onsdag kl. 19 – 21.00: Hearts of Gospel – voksne

Torsdag kl. 17 – 18.30: Gospel4Teens – 11 – 18 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du gerne vil være med i Sønderborg Gospel Choir skal du først tilmelde dig en optagelsesprøve. Du kan læse meget mere og tilmelde dig prøven på gospelchoir.dk

Den 22. januar vil der være en særlig gospeldag i Sønderborg Frikirke, hvor du kan komme og opleve alle gospelkor optræde – og du kan deltage i en familiegospelworkshop sammen med alle du holder af. Det koster ingenting, men vi samler denne dag sammen til at hjælpe Aleppo gennem Folkekirkens Nødhjælp. Der vil være skiftende program kl. 13 – 17. Kl. 13 starter vi med en lille familiegospelworkshop – Kom og vær med – og vær med til at give til et godt formål.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...