Drikker du lidt for meget?

Arkivfoto

Arkivfoto

2. februar 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune er helhjertet med, når vi netop nu overalt møder “Hope-kampagnen”. Formålet er at gøre opmærksom på de muligheder, der er, hvis man vælger at se sit alkoholproblem i øjnene og søge hjælp. Kommunerne har et gratis og professionelt tilbud.

Hope-kampagnens budskab er, at det giver respekt at søge hjælp og gøre noget ved sit alkoholproblem.

”Mange mennesker venter for længe med at søge hjælp. Det er en skam, for der er så meget, vi kan gøre for at hjælpe og støtte den enkelte, inden hverdagen, familien eller jobbet går tabt på grund af et stort forbrug af alkohol. Både vores Misbrugscenter og Sundhedscentret står klar med hjælp”, siger formand for socialudvalget Niels Ole Bennedsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Meget ofte kan den, der drikker for meget, ha’ glæde af et kærligt skub fra en kollega, en partner, børn eller forældre. Det er måske det, der skal til for at opfylde den første forudsætning – nemlig at den, der drikker for meget, erkender sit problem og beder om hjælp”, supplerer formand for sundhedsudvalget, Helge Larsen.

Målet med kampagnen er dels at slå fast, at det giver respekt at gøre noget ved sit alkoholproblem, dels at gøre opmærksom på den hjælp, man kan få hos kommunen, hvis man drikker for meget eller er pårørende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunerne har siden 2007 haft en garanti for alkoholbehandling, som er gratis, og hvor professionelle i et bredt udvalg af muligheder kan finde en individuel løsning, der passer til den enkelte. Kommunerne tilbyder også støtte og rådgivning til pårørende, hvis hverdag ofte er meget berørt af en nærtståendes overforbrug af alkohol.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...