Byrådet skal beslutte om Alskoncerten skal have penge

Arkivfoto
Arkivfoto
12. februar 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden sagde et flertal i Udvalget for Regional og Kulturel Udvikling ja til at bruge 250.000 kroner om året på En Søndag på Als.

Flertallet er Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti samt socialdemokraterne Ganeswaran Shanmugaratnam og Jesper Smaling. Imod er Venstre-folkene Tom Holden og Peter Jørgensen.

Herefter kunne der have været overført penge til arrangørerne af “En Søndag på Als”, men sagen slutter ikke her.

Venstres Tom Holden har bedt om at den kommer i byrådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen Alskoncerten kæmper lige nu for livet og er i betalingsstandsning.

Foreningen oplyser til Sønderborg Kommune, at den i 2016 fik et underskud på 204.000 kr. på slotskoncerten ”En Søndag på Als”.

Foreningen søger derfor om en underskudsdækning på 204.000 kr.

Ud over underskudsdækningen søger foreningen om en tilskudsforhøjelse de næste tre år, så de fremover får 250.000 kr. om året.

Det vil sige 175.000 kr. mere årligt.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...