Hør Tom Buk-Swienty fortælle om Karen Blixen og hendes bror

Arkivfoto

Arkivfoto

10. marts 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mød forfatter Tom Buk-Swienty på Forsamlingsgården Sundeved på onsdag kl. 19.30.

Her vil forfatteren – med udgangspunkt i sin nyeste bog ”Tommy og Tanne”, der handler om Karen Blixen og hendes lillebror Thomas Dinesen – fortælle om de makabre triumfer, uhyrlige rædsler og altopslugende kærlighedseventyr, som Thomas Dinesen oplever som soldat i 1. verdenskrig, mens Karen Blixen bosætter sig i Afrika som storvildtjæger og kaffefarmer.

I løbet af foredraget vil Tom Buk-Swienty også fortælle om den magiske dag i efteråret 2012, da Thomas Dinesens dengang næsten 80-årige søn og Karen Blixens nevø, Tore Dinesen, overlod Tom Buk-Swienty en kuffert fuld af sin fars breve, dagbøger og andet materiale, der rummede en overraskende familiehemmelighed, skriver Sønderborg Bibliotek i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som led i sin research til bogen kommer Tom Buk-Swienty også ind på sine mange rejser i fodsporet på Thomas Dinesen og Karen Blixen, der har ført ham fra gamle franske skyttegrave over New York og Montreal til Karen Blixens farm i Kenya og herfra ud på Kenyas storslåede savanne.

Desuden vil han fortælle den medrivende historie om Thomas Dinesens og Karen Blixens farefulde oplevelser midt i verdenshistoriske brændpunkter.

Det koster 100 kroner – inklusiv kaffe og kage – at deltage.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...