Sønderborg Squash Club løb ind i sæsonens første nederlag

Arkivfoto
Arkivfoto
17. marts 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden drog SSC-holdet med Aron Andresen, Poul Henning Midtgård, Marc Reiss og Søren Sivebækog til Esbjerg  for at spille sæsonens næst sidste hol kampe mod Esbjerg 4

SSC lå inden aftenens kampe på en komfortabel første plads i divisionen og havde som ubesejret selvtilliden i orden, men havde også stor respekt for top 3 holdet Esbjerg 4 .

Det blev en aften med otte spændende og tætte kampe, skriver Squashklubben i en pressemeddelelse.

Aron Andresen lagde i sin første kamp ud med en 3-0 sejr i jævnbyrdig dyst. Aron måtte i sin anden kamp ud i 5 set før han havde en 3-2 sejr hjemme.  Poul Henning Midtgård måtte i begge sine kampe se sig besejret med 1-3.  Marc Reiss led samme skæbne og tabte med henholdsvis 1-3 og 0-3.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søren Sivebæk sled sig til en 3-1 sejr i første kamp, men kunne ikke holde de samme takter i anden kamp som han tabte 0-3.

Slutresultatet blev 5-3 i Esbjerg 4 holdets favør.

SSC led altså sæsonen første nederlag, men ligger med et pointforspring på 24 på en urørlig førsteplads.

I holdkampene spilles der om maximum 9 point.

Selv med en nedsabling på 0-8 i den sidste kamp er førstepladsen ikke i fare.

I næste og sidste holdkamp der spilles 4. april  på SSCs hjemmebane, er der lagt op til en spændende sæsonafslutning. Modstanderen er det andet af divisionens Esbjerg hold, Esbjerg 3 .

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...