Folkeuniversitetet og Kunstskolen sammen om Alletiders Kunsthistorie

Arkivfoto

Arkivfoto

24. marts 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Kunstskole og Sønderborg Folkeuniversitet inviterer alle kunstinteresserede til et 3-årigt kursus, hvor kunsthistorien bliver gennemgået kronologisk i 4 moduler over 2 år.

I alt 48 foredrag á 1½ time.

Som opfølgning på den kronologiske gennemgang følger to emnekurser, hvor der er mulighed for at fordybe sig i særlige områder inden for kunsthistorien, geografisk, tids- eller genremæssigt.

Hvert emnekursus er på 12 foredrag.

Det er således et omfattende skib, Kunstskolen og Folkeuniversitetet nu sætter i søen. Der er kursusstart til september, og så er der 24 foredrag  sæson i de kommende 3 år, altså frem til og med foråret 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at sikre sig de bedste lærerkræfter har man allieret sig med Folkeuniversitetet ved Københavns Universitet, som stiller kunsthistorikere til rådighed til hele forløbet. Det er studieleder ved kunsthistorie i København, Peter S. Meyer, der tager sig af efterårets foredrag om tiden fra antikken til renæssancer. I foråret 2018 tager mag.art. Birgitte Zacho over og gennemgår tiden fra den italienske renæssance og frem til nyklassicismen, altså tiden fra 1400-1800.

Siden følger i efteråret 2018 gennemgang af tiden fra romantik til realisme, og den kronologiske gennemgang af kunsthistorien afsluttes i foråret 2019 med 12 foredrag med overskriften ”Fra modernismen til samtidskunsten”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved valg af emnekurser vil man så vidt muligt tage hensyn til deltagernes ønsker.

Venter stor tilslutning

Det er anden gang, Sønderjyllands Kunstskole og Sønderborg Folkeuniversitet udbyder ”Det 3-årige linjestudium i kunsthistorie” – første gang var i 1990. Dengang måtte kurset dubleres på grund af overvældende tilslutning.

Kunstskolen og Folkeuniversitetet har i mange år samarbejdet om kunsthistoriske foredrag – der er tradition for kunsthistorie på Kunstskolen mandag eftermiddag. Det 3-årige linjestudium er derfor også placeret om mandagen – med start mandag den 4. september kl. 16.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nærmere oplysning om linjestudiet kan fås hos

Sønderjyllands Kunstskole, tlf. 74 42 18 28 eller mail [email protected]

Sønderborg Folkeuniversitet, tlf. 74 43 12 31 eller mail [email protected]

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...