Skatehallens nye skatebowl indvies på lørdag

Arkivfoto
Arkivfoto
26. marts 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 1. april bliver en festdag for især det store skate- og streetmiljø i Sønderborg. Der er nemlig indvielse af Sønderborg Skatehals nye skatebowl, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

En skatebowl er en stor cementbane med kurver og op- og nedstigninger, hvor skaterne kan udfordre deres skateevner og lave spektakulære spring og vendinger. Det er intet mindre end et himmerige og et slaraffenland for en ambitiøs skater og dem er der mange af i Sønderborg.