Tyskland indfører vejskat fra 2019

1. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Efter flere års forhandlinger er det i dag blevet endeligt besluttet, at det fremover skal koste penge at køre på de tyske motorveje.

Det blev en realitet, da det tyske Forbundsråd godkendte et lovforslag fra Forbundsdagen. Det skriver det tyske medie Der Spiegel.

Opkrævningerne starter i 2019, og reglerne kommer til at gælde personbiler, lastbiler og autocampere, mens elbiler, motorcykler, handicapkøretøjer og ambulancer er fritaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så meget koster det

Vejskatten gælder både tyske og udenlandske bilister. Tyskerne bliver kompenseret for deres udgifter via en billigere bilbeskatning, mens udenlandske bilister kan vælge imellem flere forskellige betalingsløsninger.

Det tyske medie Der Spiegel løftede allerede i sidste uge sløret for priserne, der afhænger af, hvor meget ens køretøj forurener.

For udenlandske bilister vil et ti-dages kort koste mellem 2,5 og 25 euro – altså cirka mellem 19 og 186 kroner. Prisen for et to-måneders kort bliver mellem 7 og 50 euro – cirka 52 til 372 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kontrol og betaling af vejskatten sker via en såkaldt ”e-vignette”. Myndighederne kan altså tjekke, om folk har betalt ved at scanne deres nummerplader.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...