Velkomstdag: Sønderborg byder tilflyttere velkommen

4. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune inviterer alle tilflyttere i kommunen, som flyttede hertil i 2016 og 2017 til en Velkomstdag søndag den 30. april, hvor blandt andre borgmesteren tager godt imod de nye sønderborgensere.

Axel Johnsen, museumsinspektør hos Museum Sønderjylland, vil introducere tilflytterne til Det Sønderjyske Kaffebord og øvrige traditioner fra området. Derefter vil der være mulighed for at smage på selvsamme kaffebord efter et musikalsk indslag fra det lokale tomandsband, Two Or More.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Tilflytterservice byder ind med deres mangeartede tilbud til tilflyttere, som blandt andet omhandler en café for tilflyttere, et tilflytternetværk og partnerjob til medfølgende ægtefæller.

Arrangementet henvender sig til tilflyttere i kommunen fra år 2016 og 2017, og dele af begivenheden foregår på engelsk.

Man kan tilmelde sig på HER på sonderborg.dk senest 24. april 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

Program:

14.00-14.15: Velkomst v. borgmester Erik Lauritzen.

14.15-14.45: Foredrag på engelsk om det Sønderjyske Kaffebord, Ringridning og Sønderjylland v. museumsinspektør Axel Johnsen.

14.45-15.00: Musikalsk indslag v. Two Or More.

15.00-16.00: Lækkert Sønderjysk Kaffebord.

16.00-16.15: Tilflytterservice fortæller om tilbud til tilflyttere.

16.15-17.00: Hygge og musik.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...