Kredsmesterskab til Vidar-Ulkebøl Håndbold

21. april 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Med en sejr over Gråsten for første gang i denne sæson, lykkedes det Vidar-Ulkebøls U12-A piger at blive kredsmestre. Kampen endte 9-8 til Vidar-Ulkebøl – drama til sidste sekund.

Træner Carsten Lorenzen siger i en pressemeddelelse:

“Det har været en super god sæson med mange nye spillere som har resulteret i mange gode træningskampe og ikke mindst et forsvar i topklasse”.

Den første kamp i kredsmesterskabet blev spillet mod Vejle, som blev nr. 1 i deres pulje. Efter første halvleg stod der 8-2 til Vidar-Ulkebøl Håndbold og kampen blev vundet med sikre 14-8. I den anden gruppe vandt Gråsten deres indledende kamp over Haderslev i en hård kamp.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var fedt at vinde over Gråsten i finalen, idet vi havde tabt de 2 foregående kampe i sæsonen mod dem – begge kun med ét mål. Finalekampen var hård, pigerne var trætte efter de indledende kampe. Kampen er meget lige og der står 8-8 da vi får straffekast i sidste sekund. Et straffekast som Rikke Whel scorer på. Til stor jubel naturligvis” siger Carsten Lorenzen.