Haderslev var en stor mundfuld for FC Sønderborgs U14 hold

1. maj 2017 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Rækkens tophold Haderslev er kendt for en spillestil med højt pres og et hurtigt boldniveau og det var nok også årsagen til, at FC Sønderborgs U14 hold tabte fredagens kamp på hjemmebane mod Haderslev.

”Vi havde dog forberedt os på dette og valgte at stille op i 4-4-2 for at styrke vores midtbane. Vi vil gerne, uanset hvilken modstander vi spiller imod, spille bolden op fra vores målmand, da vi mener det er den rigtige måde at spille fodbold på”, fortæller assistenttræner Poul Grøn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det blev ikke til de store chancer i 1. halvleg og Haderslev straffede den første fejl efter 20 minutters spil og 10 minutter senere blev det til 0-2 efter et boldtab på midtbanen. Det samme var tilfældet i 2. halvleg hvor FC Sønderborgs U14 holds fejl blev straffet med det samme af Haderslev som var gode til at udnytte selv den mindste chance, hvilket resulterede i yderligere 2 scoringer.

”Vi synes at drengene spillede en super kamp, der blev fightet og det er dejligt at se, at de hele tiden holder fast i vores koncept med at spille bolden rundt i stedet for bare at sparke bolden op. Det indebærer selvfølgelig at der kan ske fejl, men det er noget vi accepterer, da det er en del af den læringsproces drengene er inde i”, fortæller assistenttræner Poul Grøn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næste kamp er søndag den 7. maj på udebane mod Esbjerg.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...