Det er nu du skal sikre dig billet til pigekorets julekoncert

5. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Selv om sommervarmen så småt er ved at indfinde sig, er Sønderjysk Pigekor og Drengekor allerede begyndt på forberedelserne til årets store juleshows i Alsion.

“Sidste år blev vi overvældet af det store antal publikummer, som gerne ville høre vores julekoncert i Alsion, så nu har vi opgraderet til 2 shows”, siger chefdirigent Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.

“Billetsalget er åbent allerede nu, og jeg kan kun opfordre til at få fat i billetter tidligt, fordi vi sidste år havde udsolgt allerede sidst i september”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncertsalen Alsion vil emme af julestemning, nisser, lys, dans og sang, når Sønderjysk Pigekor og Drengekors 160 sangere samt dansere fra Als Performance Akademi og Sønderjyllands Danseakademi iscenesætter julen i et festligt show lørdag den 9. december kl. 16 og søndag den 10. december kl. 14.

Billetter købes på korets hjemmeside www.sjpigekor.dk