Sønderjyllands Symfoniorkester tager afsked med verdensberømt dirigent

8. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den verdensberømte og meget karismatiske dirigent Shao-Chia Lü dirigerer sin foreløbig sidste koncert som chefdirigent i Sønderjyllands Symfoniorkester tirsdag den 23. maj 2017 i Koncertsalen i Alsion. Koncerten er en opsætning af værker af Strauss og Sjostakovitj i samarbejde med Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester.

Shao-Chia Lü, som er født i Taiwan, er først klaveruddannet, hvorefter han uddannede sig til dirigent og er siden blevet et anerkendt verdensnavn indenfor den klassiske musik. Han har med sin karismatiske stil dirigeret orkestre over hele verden, skriver Sønderjyllands Symfoniorkester i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han dirigerer med stor entusiasme og engagement og har siden 2014 været chefdirigent hos Sønderborg Symfoniorkester, hvor han til stor begejstring for publikum har skabt musikalske oplevelser.

Sønderjyllands Symfoniorkester har været meget glade for samarbejdet, og takker for de spændende sæsoner, hvor Lü med sit kunstneriske engagement har skabt store koncertoplevelser for både publikum og orkester.

Magisk koncert af stort format


Opsætningen af Strauss´ Metamorphosen og Sjostakovitjs Symfoni nr. 8 er store symfoniske værker som opføres i samarbejde med Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester, hvor der sammenlagt kommer 85 musikere på scenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samarbejdet, som går helt tilbage til 1965, muliggør en opførelse af værker, som kræver en stor symfonisk opsætning, og som samtidig er en kærkommen tilbagevendende begivenhed for musikerne i de to orkestre, hvorved der skabes magi og gives inspiration på tværs af orkestrene.

Hermed er vejen banet for en magisk koncert af stort format.

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...