Siloerne: 150 gæster kan købe billet til musikshow i anderledes rammer

9. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Foreningen Siloerne arrangerer den 17. juni en festlig aften i Skovby med dansktoppen som tema.

150 gæster får muligheden for at overvære et flot show med kendte kunstnere i de anderledes rammer. Der er en god platte og en genstand inkluderet i prisen på 275 kroner, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Festen holdes for at gøre opmærksom på foreningens arbejde med, at få forvandlet Skovbys tidligere korn- og foderstof til et kulturhus for Sydals og for at skaffe midler til driften af foreningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter kan købes i Dagli’Brugsen i Skovby og på foreningens hjemmeside www.siloerne.dk