Nu skal Sønderborgs folkeskoleelever snart til SKOLE OL

9. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Skole OL er olympiske lege i atletik i børnehøjde – med fokus på samarbejde, sjov og sport. Deltagerne er elever fra landets 4.- til 7.-klasser, og de tilmeldte skolers elever deltager i løbet af foråret i en række stævner rundt i landet, hvorfra nogle kvalificerer sig til et stort finalestævne i Ceres Park og Arena i Aarhus 13.-17. juni. I finalestævnet deltager flere end 8.000 fordelt på de fire dage – én dag pr. klassetrin.

I Sønderborg er det lokale atletikstævne på Sønderborg Stadion tirsdag den 16. maj fra kl. 9 for 4. og 5. klasserne og torsdag den 18. maj fra kl. 9 for 6. og 7. klasserne, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lokale stævne i Sønderborg ledes af Vidar Atletik, mens kommunen har sponseret diverse rekvisitter som hække til hækkeløb, depecher til stafetløb mm.

OL er verdens største sportsbegivenhed og handler om, at folk fra hele verden mødes og konkurrerer i en masse idrætsgrene og samtidig fejrer venskab, fællesskab og fred mellem mennesker. OL handler meget om at tænke over, hvordan man er overfor hinanden. Det handler ikke kun om at vinde, men også om at være med og mødes i sporten. Det kaldes “den olympiske ånd”.

Artiklen fortsætter under annoncen

På samme måde handler Skole OL om sammenhold, og klasserne dyster som et samlet hold. Til Skole OL i atletik har alle elever mulighed for at prøve kræfter med disciplinerne løb, spring og kast. Skole OL er arrangeret siden 2009.

Skole OL arrangeres af Danmarks idrætsforbund  i samarbejde med Dansk Atletik Forbund og forbundene bag fire nye sportsgrene, der fra i år er kommet med i Skole OL: svømning, bueskydning, roning og eSport. Der arrangeres ligeledes forskellige former for indledende runder i de nye sportsgrene i løbet af foråret i udvalgte byer rundt i landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...