Cathrinesminde Teglværk er levende i den kommende uge

21. juli 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

I den kommende uge bliver Cathrinesminde Teglværk omdannet til et levende teglværk. Museet bliver levendegjort ved hjælp af arbejdende værksteder, teglbrænding, café og aktiviteter som i begyndelsen af det 20. århundrede.

Anledningen er Spejdernes Lejr 2017, hvor der i uge 30 ventes ventes der 40.000 spejdere og 100.000 gæster til Sønderborg. Landsbylaugene på Broagerland og Cathrinesminde Teglværk vil ved den lejlighed bidrage til at profilere kommunen – ikke mindst som historisk teglværksegn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gæsterne skal opleve aktiviteter som på og omkring teglværket i gamle dage med aktører i tidstypiske klæder fra begyndelsen af forrige århundrede. Det er håbet, at uge bliver en tilbagevendende begivenhed til gavn for turismen og kulturformidlingen i området, skriver museet i en pressemeddelelse.

Der bliver igen åbnet for den gamle café i Historisk Værksteds køkken, hvor man kan få kaffe og kage. Der bliver brændt mursten af de rå sten, som skoleelever har formet i Historisk Værksted og af rå sten fra Vesterled Teglværk i Nybøl. Man vil kunne prøve at forme ler til mursten ved håndstrygebrædtet. Der flettes pil, bindes kurve i løbteknik, kartes, spindes, strikkes, sys, drejes potter, fortælles mm. Der bliver også lejlighed til at se museets gamle motorer starte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brændingen af mursten er et lille kapitel for sig. For over tyve år siden kom der teglværksfolk op fra det gamle Østtyskland, som havde forstand på at brænde mursten i en feltovn bygget på bar mark af de samme sten som skulle brændes. Det er en af disse teglingeniører, Holger Bönisch, fra omegnen af Leipzig, som kommer igen og står for brændingen med hjælp fra museets frivillige.

Feltovnen bygges onsdag, fyres torsdag, køles af fredag og kan åbnes lørdag-søndag.

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...