Tag cyklen eller traveskoene til Zulu Sommerbio

30. juli 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den kommende weekend er det igen tid til årets to udendørs film-aftener ved Sønderborg Slot.

Og igen i år regner arrangørerne med stor tilstrømning og opfordrer derfor de, der kan, til at komme til Sønderborg Slots parkeringsplads med enten cyklen eller til fods.

De, der kommer i bil, kan passende parkere enten på Misses Plads tæt ved rådhuset eller på skøjtebanens plads ved broen, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

TV2 Zulu sætter storskærmen op på parkeringspladsen ved Sønderborg Slot. Hvis man vil sidde behageligt, kan man medbringe puder, tæpper eller lave stole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum glæde sig til to anmelder- og publikumsroste film.

Lørdag aften gælder det oscarvinderen, Moonlight.

Søndag aften vises den danske film, Underverden, med Dar Salim i hovedrollen.

Begge aftener starter løjerne klokken 21, og filmene går i gang, når solnedgangen og dermed lysforholdene tillader det. Pladsen vil fyldes op allerede en time inden, og for mange er det allerede en fast tradition, at de medbringer aftensmad for at sikre sig en god plads.

Der skal ikke betales entré.

20. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

SINDs Folkekøkken har sat dato på åbningen

20. maj 2024 Frivillige

Torsdag den 30. maj åbnes døren til SINDs Folkekøkken i Frivillighedens Hus – og der bydes på en måltid mad til bare 20 kroner for voksne og ti kroner for børn. Det fortæller Claus og Knud fra styregruppen. Aftenens menu er: Flæskesteg med hvide hartofler og brun sovs. Hertil er der rødkål og bønner. ”Formålet […]

Læs mere...