Vemmingbund: 16. september har FOA Dragefestival

23. august 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Med blæst og højtflyvende drager inviteres alle fra hele Danmark og udlandet til at komme og bygge drager, sætte drager op eller blot kigge på, når FOA Sønderborg har Dragefestival.

Det er lørdag den 16.september ved Vemmingbund Strand.

“I år præsenterer vi igen et rigtig godt program, der omfatter både dragebygning, naturmælk med smagsprøver, international børnesolidaritet og meget mere. Der vil være noget for enhver smag, uanset om man er barn eller voksen. Der vil være forskellig musik i løbet af dagen, og vi får besøg af Ballonmanden, som kan trylle med balloner. Vi har hørt fra pålidelig kilde at Sheriffen kommer til Vemmingbund, da der er forlydender om guldfund” siger fællestillidsrepræsentant i hjemmeplejen Conni Jørgensen i en pressemeddelelse.