VM i Synnejysk 2017 er aflyst

24. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 16. august havde bestyrelsen for foreningen VM i Synnejysk møde og måtte desværre erkende, at de må aflyse VM i Synnejysk 2017.

Hvorfor ?

Konceptet i år var baseret på deltagende FAMILIER, der skulle konkurrere mod hinanden. Der var tilmeldingsfrist for deltagere den 1. juli – men der var ikke kommet én eneste tilmelding.

VM i Synnejysk lempede derfor ansøgningskriterierne fra 3 generationer, der snakker synnejysk, til 2 generationer OG man skulle ikke længere indsende en præsentationsvideo, bare en helt almindelig mail med de nødvendige data om familien. Ansøgningsfristen blev flyttet til den 15. august.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen har skrevet pressemeddelelser, lavet facebookopslag og skrevet det på deres hjemmeside, men trods det, så er der ikke kommet nogen tilmeldinger, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

VM i Synnejysk forstår det simpelthen ikke, men formanden Keld Aaes siger, at de bliver nødt til at forholde sig til fakta og indse, at det bare ikke kan lade sig gøre i år.

Det betyder, at VM i Synnejysk nu naturligvis skal betale den økonomiske støtte tilbage, som de har fået fra fonde og sponsorer. Købte billetter bliver selvfølgelig også refunderet 100 pct.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ærgerligt, men det gør, at bestyrelsen for VM i Synnejysk nu vil revurdere konceptet og foreningens fremtid, hvilket vil blive fremlagt på generalforsamlingen til foråret 2018, udtaler Keld Aaes.

 

 

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...