Hør om Augustenborg-hertugernes officer-dynasti

14. september 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Hertugerne af Augustenborg huskes for deres forbindelse til den danske trone, for at samle gods i stor skala og for at opdrætte heste. På biblioteket i Augustenborg kan du på onsdag kl.17  høre den mindre kendte historie om Hertugerne af Augustenborg som et officers-dynasti.

Her vil cand. mag. Rasmus Wichmann fortælle farverige anekdoter om augustenborgernes krigslykke – eller mangel på samme, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Nedslagene inkluderer Ernst Günthers tid som chef for Christian 4.s rytteri, Frederik Vilhelms eventyr i Irland som “Duke of Sonderburg”, og hvordan “landsforræderne” Christian August og Frederik af Nør blev spået en glorværdig militær karriere, men måtte forlade oprørshæren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er gratis at høre fortællingerne.