Hørup Bibliotek: Hvad lavede grænsegendarmerne?

21. september 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fra den 9. april 1940 til den 19. september 1944 var grænsegendarmerne i de karakteristiske lyseblå uniformer selve symbolet på, at Danmark, trods den tyske besættelse, stadig var en selvstændig nation med egner grænser.

Men den 19. september 1944 satte tyskerne grænsegendarmeriet ud af spillet. Gendarmerne blev interneret i Frøslevlejren og for halvdelens vedkommende deporteret videre til en frygtelig skæbne i tysk KZ-lejr, skriver Hørup Bibliotek i en pressemeddelelse.

Men hvorfor lod den tyske besættelsesmagt grænsegendarmeriet fortsætte tjenesten efter den 9. april 1940, hvori bestod deres tjeneste, hvorfor satte man dem senere ud af spillet, og hvorfor havde gendarmerne så høj en dødsrate i tysk KZ-lejr?

Artiklen fortsætter under annoncen

Overinspektør, Ph.D. Henrik Skov Kristensen fra Frøslevlejrens Museum forsøger at give svar på spørgsmålene i Salen på Knøs’ Gård den 28. september fra kl. 17.

Der er gratis adgang.