Sønderborg Forsyning skal bruge 7,6 millioner til vindmølleprojekt

22. september 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Forsyning A/S har søgt kommunen om tilskud på op til 7,6 mio. kr. til forundersøgelser og miljøkonsekvensvurderinger som led i opførelsen af en kystnær havvindmøllepark ”Lillebælt Syd”.

Såfremt Sønderborg Forsyning A/S kan opnå støtte fra tredje part søges alene om tilskud på 3,8 mio. kr.

Vindmølleenergi er et bærende element i indfrielsen af Sønderborg Kommune og ProjectZeros mål om CO2 neutralitet i 2029, skriver forvaltningen til Økonomiudvalget.

Forundersøgelserne og miljøkonsekvensvurderingerne gennemføres fra den 15. juni 2017 til 15. december 2018 og er samlet budgetsat til 11,4 mio. kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er sådan, at kommunen lægger pengene ud og så skal den virksomhed, der vil overtage projektet, betale kommunen for undersøgelserne. Altså kommer pengene ind igen”, siger Frode Sørensen, Teknik- og Miljøudvalgsformand, til SønderborgNYT.

Undersøgelserne skal afklare, om der er basis for at opføre en kystnær havvindmøllepark mellem Als og Fyn med mellem 20 og 44 havvindmøller med en effekt på op til 160 MW.

Et anlægsprojekt, som samlet vurderes at beløbe sig til ca. 2,5 mia. kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

EU-kroner

Det er Sønderborg Forsyning A/S, der driver forprojektet.

Sønderborg Forsyning skal ikke lave og sælge strøm, men er blot med i tilløbet til vindmølleprojekt Lillebælt Syd.

På et informationsmøde om projektet sagde direktør Lars Riemann fra Sønderborg Forsyning

“Vi er fødselshjælpere og vores arbejde betales med penge fra EU, så det er ikke kunderne i Sønderborg Forsyning, der betaler”.

Havvindmølleparken og den grønne strøm, som møllerne vil kunne levere, er central i Sønderborgs grønne omstilling og visionen om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs om informationsmødet HER

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...