Jytte Urban: Det er vigtigt Augustenborg dyrker sin unikke historie

24. september 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Jytte Urban fra Augustenborgs Bevaringsforening er jublende glad over, at Mads Friis køber den tidligere købmandsgård på Storegade i Augustenborg.

For Jytte Urban er det vigtigt, de gamle huse i Augustenborg bevares og kommer i en ordentlig stand, så der kan holdes fast i den unikke historie, som skabte Augustenborg.

Jytte Urban og Aase Nyegaard ved Mads Friis’ hus i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan takke hertugerne og det, at de byggede et slot for alt. Havde de ikke gjort det, så havde Augustenborg ikke været her. Byens er vokset frem på grund af slottet og det er helt unikt. Det er den historie, der skal frem i lyset og få Augustenborg på Europakortet”, siger Jytte Urban til SønderborgNYT.

Ingen andre nordeuropæiske byer er opstået på den specielle måde.

Viceborgmesteren hjalp til

“Det er et glimrende hus og med lidt god vilje er det sådan set indflytningsklart”, siger Jytte Urban, der har fået en hjælpende hånd fra viceborgmester Aase Nyegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har aldrig handlet hus og tænkte, at det havde Aase Nyegaard jo”, siger Jytte Urban.

Undervejs i processen kontakter Jytte Urban så Mads Friis.

Og nu bliver det altså Mads Friis, der kommer på banen.

“Det bliver så dejligt igen at få liv i huset og Mads Friis forestiller sig Bed & Breakfast og en Café”, siger Aase Nyegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også et par ekstra bygninger på grunden.

“Her kunne det måske være fint med nogle udstillinger, der kunne være helt anderledes end dem i Kunstpunkt og Augustiana”, siger Jytte Urban.

21. maj 2024 Sport, Sønderborg

Gymnasie-fodbold: De blå piger vandt stort over de røde

21. maj 2024 Sport

I dag, tirsdag, er det sidste skoledag for alle de gymnasieelever og HF-elever, som skal til afsluttende eksamen inden længe – og Det Blå Gymnasium fejrede dagen med fodboldkampe mod Statsskolen. Den første kamp, der blev spillet, det var pigerne og her vandt ‘de blå’ en overbevisende sejr på hele 7-0 over ‘de røde’. “Det […]

Læs mere...