Sønderborg-piger vinder guld i Danish Federation of Natural Athletes

Arkivfoto

Arkivfoto

25. september 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I weekenden var der bodybuilding- og fitnesskonkurrence i Raw Fitness i Middelfart og to piger kom hjem til Sønderborg med hver en guldmedalje

Konkurrencen var en international konkurrence, som Danmarks nye forbund, DFNA/Danish Federation of Natural Athletes, stod for. Der var 20 atleter af forskellig nationalitet på scenen og der var fire forskellige kategorier, som atleterne kunne stille op i: Bodybuilding, Figure, Bikinifitness og Mens physique.

Der var stor opbakning omkring stævnet, som gjorde at alle pladser blev udsolgt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg havde tre atleter med. Brian Hynding i Bodybuilding, heavyweight. Betina Larsen i Bikinifitness og Terese Clausen i Figure. Det gav flotte resultater til de tre sønderborgensere.

Brian Hynding fik en 4. plads og de to piger fra Sønderborg løb afsted med guld i hver deres klasse, skriver Nordalfitness i en pressemeddelelse.

Guldvinder af Bikinifitness klassen ved Open Danish Championship 2017 – Betina Larsen er 21 år. Til dagligt arbejder hun som tjener ved Pandekagehuset og som receptionist i FitnessWorld.

Artiklen fortsætter under annoncen

Betina Larsen har trænet siden 2013. I år var hendes tredje gang på scenen. Hun har tidligere stillet i klassen Bodyfitness, men fandt ud af, at hun brændte mere for det elegante og meget feminine look og valgte derfor Bikinifitnessklassen. Fremtidsplanerne for konkurrence er endnu ikke helt planlagt, men hun er bestemt ikke færdig med at konkurrere. Betina Larsen bruger træningen som afstresning fra hverdagens travlhed, og for at styrke sindet, som er en vigtig del, når man er atlet på højt plan

Artiklen fortsætter under annoncen

Guldvinder af Figure klassen ved Open Danish Championship 2017 – Terese Clausen er 24 år. Til dagligt studerer hun til sygeplejerske i Aabenraa. Ved siden af studiet har hun studiejob forskellige steder og træner for at blive i endnu bedre form.

Terese Clausen har været til en del stævner efterhånden, siden hun startede med at konkurrere i 2014. Med stævnet i weekenden var det hendes ottende gang på scenen.

Alle gangene har det givet hende topplaceringer og senest to guldmedaljer inden for 14 dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er planerne om internationale konkurrencer i udlandet blevet en realitet for den unge kvinde, fordi om en måned drager hun afsted med coach til England for, at deltage i en international åben konkurrence. Terese bruger træningen som et frirum, et sted hvor man kan ”slappe af” og ikke tænke på andet end at give den gas og presse sig selv fysisk som psykisk. At styrketræne giver Terese overskud i hverdagen.

De to guldvindere er ikke kun veninder, de er også på samme team.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...