Nordborgs fodboldpiger spillede sig i Jyllands bedste række, Liga 1

6. oktober 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Vinder-pigerne fra Nordals Boldklub. Foto: Jesper Larsen

Med en 3-0 sejr på hjemmebane over Bramming, sikrede NB’s U18 piger sig førstepladsen i U18 piger Liga 2 rækken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed skal pigerne spille i Liga 1 – DBU Jyllands bedste række – i foråret 2018.

I den afgørende kamp var det Marie Louise Simonsen og holdets anfører Maja Gramberg Jensen, som scorede og reelt afgjorde kampen allerede før pausen.

Den suveræne førsteplads og oprykningen er kulminationen på en enorm flot sæson for pigernes vedkommende, som kun har budt på et enkelt nederlag og en suveræn målscore.

“Vi er enormt stolte og glade for at det lykkedes og vinde rækken og sikre en historisk oprykning. Nu glæder vi os til foråret og til at vi i uge 42 skal til Barcelona og spille et stævne, det bliver en stor oplevelse for pigerne”, siger pigernes træner Kim Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der venter altså pigerne og deres trænere et spændende forrår, som ganske givet byder på lange køreture for at spille kamp. Heldigvis har pigernes forældre ydet en virkelig stor opbakning både på ude – og hjemmebane og i forbindelse med kørsel.

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...