Afslutningen på Den Store Krig markeres ved Sct. Marie Kirke

6. november 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mindehøjtideligheden for afslutningen på Den Store Krig finder sted på årsdagen, en dag hvor lignende arrangementer gennemføres verden over.

Mindearrangementet her i Sønderborg gennemføres ved mindesmærket for Sønderborgs faldne på Kirketorvet ved Sct. Marie Kirke på lørdag fra kl. 11.00.

Der vil blive lagt to kranse – en fra Hæren og en fra Sønderborg Kommune. Kransen fra Hæren lægges af premierløjtnant J.P. Rasmussen og borgmesteren lægger Sønderborg Kommunes krans.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindehøjtideligheden indledes kl. 11.11, som var tidspunktet i 1918 for våbenstilstanden under 1. Verdenskrig, eller den Store Krig som den også kaldes. På det tidspunkt ophørte alle krigshandlingerne på slagmarken, og de egentlige fredsforhandlinger tog deres begyndelse, skriver Hjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Fredsforhandlingerne endte med Versailles-freden 28. juni 1919 som blev underskrevet af Frankrig, Storbritannien, Belgien og deres allierede på den ene side og Tyskland på den side. Den Store krig var afsluttet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krigen varede fra 1914 til 1918 og krævede over 8 millioner faldne soldater, heriblandt 5.270 sønderjyder. Alene Sønderborg mistede 192 mand, som alle er nævnt ved navn på mindesmærket på kirketorvet.

Mindehøjtideligheden gennemføres af Kontaktudvalget for de militære traditioner i sønder-borgområdet som også stiller med faneborg.

Alle er velkomne til at møde op og deltage i mindet om denne krigs mange faldne.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...