Musikskolen inviterer til julekoncert

13. december 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis man ikke kan få nok af julemusik, er der god grund til at komme til årets sidste musikcafé i Sønderborg Musikskole på mandag kl. 19.00.

Til denne koncert bliver der nemlig udelukkende spillet julemusik.

Julemusikken bliver præsenteret i mange forskellige sammensætninger lige fra soloklaver, strygere og til saxofon og klarinet i større og mindre grupper, skriver Musikskolen i en pressemeddelelse.

Sønderskov-Skolens Harmoniorkester, som blev skabt for tre år siden i samarbejde med Sønderborg Musikskole er også klar til at spille nogle af de kendte og elskede julemelodier som Bjældeklang og Rudolf med den røde tud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum vil også kunne høre nogle af de klassiske julemelodier som Dejlig er den himmelblå og den svenske julesang: Nu tændes tusind julelys.

Sønderborg Musikskole ønsker alle en glædelig jul. Det gør de selvfølgelig ved at spille ”We wish You a Merry Christmas.

Der er gratis adgang til koncerten som foregår i koncertsalen på Sønderborg Musikskole, Skovvej 16, Sønderborg.

Alle er velkommen.

Efter koncerten byder musikskolen på æbleskiver, gløgg og saftevand.

 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...