Pigekoret: Lille koncert på Rådhustorvet – og så den store julekoncert i kirken

17. december 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag sang en del af pigerne fra Sønderjysk Pigekor på Rådhustorvet, hvor der blev underholdt hele eftermiddagen af forskellige lokale musikere og sangere.

Straks efter pigekoret forlod scenen, blev kursen til Sct. Marie Kirke sat og så var der lige lidt tid at øve i, inden årets kirke-julekoncert.

Helt som traditionen er, så var kirken fyldt af forventningsfulde tilhørere og de blev vidner til endnu en flot koncert – og også til at Go’on overrakte en chek på hele 20.000 kroner til Sønderjysk Pigekor og Drengekor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et ekstra krydderi på årets julekoncert var forældrekoret.