FC Sønderborg på vej med et U21-hold

6. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden havde FC Sønderborg et informationsmøde for spillere og moderklub trænere, som var mødt op for at høre om tankerne og ideerne bag et U21 hold i FC Sønderborg.

Tankerne bag projektet blev uddybet af talentchef Adam Vest og han blev godt suppleret af manden i spidsen for U21, Henrik Steen Hansen. De to kunne med stor entusiasme fortælle, at det er et forsøg på at gøre overgangen fra ynglingespiller til seniorspiller bedre, og derved vil det også betyde at klubberne og FC Sønderborg kan fastholde spillerne og gøre dem mere klar kampen om en fast plads på en seniorhold.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det skal være sjovt og udviklende at spille fodbold og derfor er det ikke et turneringshold som vi skal skabe, men et miljø hvor spillerne kan få lov til at spille nogle træningskampe og blive udfordret af nogle gode modstandere”, sagde Henrik Steen Hansen i en pressemeddelelse. Adam Vest følger op med at fortælle at FC Sønderborg helt klart ser at et U21 hold, kun kan være med til at styrke spillerne og give dem mere erfaring, og derved blive en af de spillere der går forrest hjemme i moderklubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med de spillere der deltog i den første forsøgs-træningskamp mod idrætshøjskolen tabte holdet godt nok 2-0, men som kampen skred frem, kunne det tydeligt ses, at der var et stort udviklingspotentiale og derfor vil FC Sønderborg nu forsøge sig med et U21 hold.

Spillerne udtages i tæt samarbejde med moderklubberne.

Truppen kommer i første omgang til at være på omkring 25 spillere og der vil være et træningspas en gang i måneden. Flere af spillerne vil også træne med hos FC Sønderborgs Danmarksserie hold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er er 7-8 træningskampe under planlægning.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...