Jacob Dinesen på Parkscenen til Nord-Als Musikfestival

19. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Musikgruppen og sekretariatet bag Nord-Als Musikfestival offentliggør nu, at Jacob Dinesen spiller sommerens eneste udendørs koncert i Sønderjylland på festivalens Parkscene fredag den 8. juni.

Man skal være ualmindelig dårligt opdateret for ikke at kende dette nye kæmpenavn i dansk musik. Jacob Dinesen har tager alle med storm og i 2017 spillede han 100 udsolgte koncerter i Danmark, og som om det ikke var nok, så har artisten med de syddanske rødder netop udsolgt Arena Aabenraa med 3.000 billetter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er med andre ord lagt op til et brag af en koncert, når Dinesen fredag aften kan byde velkommen til en rigtig ”hjemmebanekamp”., skriver musikgruppen i en pressemeddelelse.

Arrangørerne bag Nord-Als Musikfestival melder med stor tilfredshed, at billetsalget igen i år går rigtig godt, faktisk ligger billetsalget markant højere end salget på samme tid sidste år, hvor festivalen endte med gå udsolgt.

Har man planer om en tur på årets festival i Nordborg, kan man derfor med fordel sikre sig en billet nu, for det forventes, at der ikke går lang tid før partout- og fredagsbilletter er udsolgt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nord-Als Musikfestival er 8.-9. juni og billetsalget er i fuld gang på musikfestival.dk

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...