3.300 lejeboliger skal renoveres

24. januar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden var boligforeningerne i Sønderborg Kommune samlet for at høre mere om deres nye fælles projekt HAPPI.

”Vi glæder os til at komme i gang med projektet, det bliver spændende at være med til at udvikle og afprøve ny metoder til energirenoveringer”, siger formand for SAB Vivian Engelbredt i en pressemeddelelse.

Projektet er et samarbejde mellem alle boligforeninger i kommunen, EUC Syd, Danish Energi Management & Esbensen samt ProjectZero.

Igennem de næste tre år skal der renoveres i 3.300 lejemål fordelt på 56 afdelinger på tværs af alle boligforeningerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet betyder blandt andet, at boligforeningerne skal uddannes i at bruge afdelingernes energiforbrug til at identificere potentielle energirenoveringer. Formålet er at kunne give beboerne bedre og mere energirigtige boliger.

”Energiledelse er en spændende del af projektet, som vi ser frem til at få sat i gang og bruge til gavn for vores beboere”, siger Jan Mortensen, forretningsfører hos NAB.

Beboerne i de afdelinger, hvor der planlægges renoveringer, skal med i projektet, for det er dem, der skal godkende renoveringerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skal i projektet finde nye måder til at inddrage beboerne i renoveringsprocessen. Projektets succes afhænger af beboernes opbakning, så derfor har beboerinddragelse høj prioritet i projektet”, siger Vivian Engelbredt.

Projektet igangsættes 1. marts, hvor der planlægges en større markering med alle boligforeningerne.

1. maj 2024 112, Nordborg

Indbrudstyv stjal sodavand

1. maj 2024 112

Natten til onsdag – klokken 04:11 – var der en indbrudstyv indenfor i hallen på Luffes Plads i Nordborg. “Der er alarm på stedet og vi sendte en patrulje derop. Betjentene kunne se, at gerningsmanden havde brækket døren op – sikkert med et koben. Fra stedet er der stjålet flere 1 1/2-liters sodavand, som stod […]

Læs mere...