Syddansk-Kinesisk Forening inviterer alle med til generalforsamling

26. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I Kina går man nu fra Hønens år og ind i Hundens år.

Derfor fejres det kinesiske nytår eller – mere rigtigt – Forårs Festival, som det hedder i Kina.

I Sønderborg er der Kinesiske Dage i hele kommunen og det er en markering af det kinesiske nytår.

Syddansk-Kinesisk Forening, SDKF, har i forbindelse med nytåret sin årlige generalforsamling, der foregår i Alsion.

Generalforsamlingen begynder lørdag den  27. januar kl. 16:00 .

Efter generalforsamling går man til Alsions Café, der har sammensat en speciel Kinesisk Nytårsmenu, der kan købes af alle – cafeen er også åben for alle andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter vil deltagerne i generalforsamlingen overvære de offentlige forestillinger, der finder sted dels i Alsions forhal, hvor en lokal klub giver opvisning, og dels i koncertsalen, hvor der optræder kunstnere fra Kina.

Forestillingerne er for alle og enhver.

SDKF er en forening for kinesere og danskere, der bor i Sydjylland.

Alle er velkommen til generalforsamlingen, hvor der er mulighed for at melde sig ind for medlemsåret 1. februar 2018 – 31.januar 2019.

Pris for medlemskab vil blive besluttet på generalforsamlingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...