Århus Brass Band og 270 andre musikere er med til Ringriderfesten

Århus Brass Band. Pressefoto
Århus Brass Band. Pressefoto
21. juni 2023 Ringriderfesten Skrevet af: Ole Kæhler

Ringriderfesten i Sønderborg har i år skrevet kontrakt med orkestre, der samlet tæller omkring 300 musikere fra Danmark, Norge, Tyskland og England.

30 af musikerne er med i Århus Brass Band, der har plads til både amatører og professionelle, som alle spiller messinginstrumenter eller slagtøj. Med en gennemsnitsalder på omkring de tredive er bandet fyldt med ung energi og drive. Bandet har siden sin start i 1924 været en stor del af det aarhusianske kultur- og amatørmusikliv. Det har medlemmer fra hele Jylland. Målet er at være et levende og trendsættende brassband på eliteniveau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kommer man ikke sovende til og det kræver meget af den enkelte musiker at spille i orkesteret og medlemmerne tilbringer rigtig mange dage sammen i løbet af året. Det sker, fordi Århus Brass Band ønsker at give sit publikum musikalske oplevelser af allerhøjeste kvalitet.

Repertoiret spænder vidt. Lige fra klassiske eller nyskrevne originalværker for brassband til toner af bl.a. Rasmus og Tommy Seebach, George Michael og Frank Sinatra. Til særlige lejligheder kridter de også marchskoene og deltager i optog og tattoo. Det nyder ringriderfesten i Sønderborg godt af. Orkestret er med i både tattoo og optog.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2023 har Århus Brass Band deltaget i tre konkurrencer. Ved Silkeblæs vandt orkestret bedste brass band og en duetpris, ved Svogerslev Musikkonkurrence blev det til en tredjeplads og solistprisen. I Aalborg Musikkonkurrence, vandt århusianerne bedste marchpris, bedste dirigent, bedste solist og blev en samlet vinder.

Aarhusianerne er blandt deltagerne i Ringriderfestens store internationale Tattoo Show i Broager Sparekasse Skansen, lørdag den 8. juli. Billetter til arrangementet, som ventes at blive en af de helt store begivenheder ved årets ringriderfest købes på billetsalg.dk

30. april 2024 Erhverv, Nordborg

Mikkel Friis-Thomsen er ny kommunikationschef i Danfoss

30. april 2024 Erhverv

Mikkel Friis-Thomsen bliver en del af Danfoss Group Communications & Public Affairs under ledelse af Kasper Elbjørn. Mikkel Friis-Thomsen er en velbevandret kommunikationsleder med erfaring i at drive kommunikationen i virksomheder med høj vækst og ambitiøse bæredygtighedsplaner. Mikkel har bl.a. drevet vellykkede internationale kommunikationsindsatser i både Vestas og Sydbank. Senest har han som chef for […]

Læs mere...