Advokat Hans Boserup på anklagebænken

Arkivfoto

Arkivfoto

17. marts 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag skal advokat Hans Boserup møde i Retten i Sønderborg. Denne gang i en uvant rolle, fordi han skal sidde på

anklagebænken.

Hans Boserup er tiltalt for at have afgivet falsk forklaring i retten, for at have videregivet myndighedsoplysninger til sine klienter og for at have påkørt en personbil og efterfølgende køre uden at underrette modparten.

Sagens anklager, Bolette Nørbjerg, mener, at sagerne er så grelle, at advokaten samlet set står til en frihedsstraf og til en frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed i mindst tre år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tiltalte advokat er helt uenig. Han går efter at blive frifundet for alle sagens anklager.

I et svarskrift bestrider han ifølge Fyens Stiftstidende blandt andet, at han skulle have afgivet falsk forklaring i en sag om trusler mod en politimand.

Han mener, det er politimanden og en retsbetjent, der har løjet. Hans Boserup nægter også at have videregivet myndighedsoplysninger til sine klienter.

I forholdet om påkørsel af en bil på en p-plads ved et supermarked i Sønderborg skriver han, at der var tale om en “let berøring”, og at han kørte fra stedet, “da der umuligt kunne være sket skade”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...