Ældre Sagen vil have mænd ind i mandefællesskaber

30. oktober 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Det er nu, hvor efteråret og vinteren nærmer sig, at du skal gøre dig selv en tjeneste og gå med i et mandefællesskab – det er godt for humøret, fysikken og hjernen, skriver Ældre Sagen i Sønderborg.

Desværre er mænd – og især enlige mænd – overrepræsenterede i forhold til sygdom og ensomhed. Men hvis man deltager sammen med andre mænd, så ændres livsstilen i en sundere retning og man bliver mindre ensom.

Generelt deltager flere kvinder end mænd i Ældre Sagens aktiviteter. Derfor har Ældre Sagens lokalafdelinger et særligt fokus på at få flere mænd med i fællesskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange frivillige i Ældre Sagens lokalafdelinger laver mandefællesskaber. Således var der 83 mandefællesskaber i Ældre Sagens lokalafdelinger i 2020. Det tal er i 2023 steget til 176 mandefællesskaber, og det tegner sit eget tydelige billede af, at der er brug for disse fællesskaber.

Tilbuddene i Ældre Sagen gribes meget forskelligt an, rundt omkring i landet. I Sønderborg- Sundeved har vi tænkt os at benytte os af de mange fine tilbud der allerede findes i kommunens flere end 275 foreninger, f.eks. træ- og metalværksteder, madlavning, herreværelser, mænds mødesteder, læsegrupper, sport, spil, osv. osv.

Artiklen fortsætter under annoncen

I stedet så tilbyder vi en ’vi kommer og henter dig-ordning’, hvor vi kontakter interesserede mænd og får en snak om den enkeltes situation og ønsker om de mange muligheder. Efterfølgende sørger vi for transport til og fra aktiviteterne samt kontakten til aktiviteterne, i den første tid.

Hvis du gerne vil høre mere om tilbuddet, så mød op i Frivillighedens Hus den 14. november kl. 14.00, hvor vi fortæller meget mere om mulighederne og hvad de går ud på. Ældre Sagen i Sønderborg-Sundeved er vært ved kaffe og kage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle med interesse for tilbuddet er velkomne. Du kan booke dig ind til mødet på Ældre Sagen, Sønderborg-Sundeveds hjemmeside eller tilmelde dig ved, at møde op i Frivillighedens Hus på alle onsdage mellem kl. 10.00 og 12.00.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Colosseum klar med god sønderjysk mad til turisterne

16. maj 2024 Erhverv

I køkkenet på Restaurant Colosseum ved Havnepromenaden har restauratør og køkkenchef Ali Abu Fadel Moussa, som tog sin kokkeuddannelse i København, travlt med at lave mad til gæsterne, mens han fortæller, at selvom turistsæsonen ikke rigtigt er begyndt, så er der allerede mange turister i byen. “En del af dem kommer på Colosseum, fordi lokale […]

Læs mere...