Lørdag aften tog Kultur i Syd afsked med Mølleparken for i år, det gjorde de med to danske topnavne, Saybia og Tina Dickow. Hvor det i fredags var dansk pop og dansk rock der brølede ud af de store højtalere tårne der flankerer scenen i Mølleparken, lød der lørdag aften engelske sprogede sange i højtalerne. Saybia startede en aften i rockens tegn, en aften der vejrmæssigt nærmest ikke kunne være bedre. Efter en lang dag med en bragende sol, var Mølleparken godt varmet op, og det samme var Saybia. En veloplagt Søren Huss, flankeret af resten af bandet, fik hurtigt sat gang i de knap 4500 musik hungrende gæster, der fyldte godt op foran scenen.
Som en lille ekstra overraskelse til publikum, havde Søren Huss og Tina Dickow, aftalt at de ville spille et fælles nummer. Således fik publikum derfor fornøjelsen af at opleve de to store danske sangere, Tina Dickow og Søren Huss, give den gas sammen på Saybia nummeret I Surrender. Hvad på publikum på dette tidspunkt ikke anede, var at de et par timer senere fik lov til at opleve Søren Huss og Tina Dickow spille sammen igen, denne gang var det dog med Tina som vært og Søren som gæstesolist.
Ikke kun Saybia var veloplagte, Tina Dickow, som denne lørdag aften afsluttede sin store udendørs tour i de smukke omgivelser i Mølleparken, gav den hele armen. Tina Dickow, der ligesom Saybia også er et stort navn i udlandet, forstår også at give publikum det de kom efter, god gedigen rock, dog lidt mere i den bløde ende.
Årets udendørs koncert sæson i Mølleparken, har budt på lidt af hvert inden for den musikalske genre, startende med Toto tilbage i Juni, videre til Gnags og Tøsedrengene, for så igen at have et stort udenlandsk topnavn på scenen, denne gang i form af Tom Jones.
Sidst i Juni, var der fornemt besøg i Mølleparken af Kim Larsen og Kjukken, med opvarmning af Sonja Hald. Aftenen efter, stod den unge Mads Langer for aftenens underholdning, sammen med det unge danske band Julias Moon. Første halvdel af året store koncert sæson i Mølleparken, sluttede Kultur i Syd af med Suzanne Vega.
Sidenhen var der så en lille halvanden måneds pause i Mølleparken, hvor ænderne og områdets øvrige beboer, atter kunne nyde stilheden, hvorefter anden halvdel af koncert sæsonen i parken blev skudt i gang af Citybois, Christopher samt Medina, alle tre på en aften. Aftenen efter, stod Dúné så på scenen og varmede op til Dizzy Mizz Lizzy. For lige at runde den koncertweekend af, havde Kultur i Syd allieret sig med det tyske Shanti-Rock band, Santiano, som nok var et af årets store positive overraskelser.
Sæsonen sluttede så i denne weekend, med de velkendte danske kunstnere, Lis Sørensen og Johhny Madsen i aftes. Lørdag aften fik Saybia og Tina Dickow så lov til at lukke og slukke for sæsonen.