Aldi trækker salmonellakød tilbage

Arkivfoto

Arkivfoto

30. september 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Ritzau:

Supermarkedskæden Aldi trækker tirsdag hakket oksekød tilbage, som er produceret af Skare Meat Packers i Vejen 13. juni i år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det sker efter, at Fødevarestyrelsen har informeret Aldi om, at butikkerne har fået leveret produkter fra det parti kød fra Skare, som var inficeret med salmonellabakterier. Det skriver Aldi i en pressemeddelelse.oksekød

Artiklen fortsætter under annoncen

– Forbrugersikkerheden er for os særdeles vigtig, hvorfor vi gennemfører denne tilbagetrækning, til trods for manglende informationer om det præcise forløb, skriver Aldi.

130 kan være syge

Skare sendte 13. juni kødet ud i butikkerne, men i strid med loven undlod virksomheden at trække produkter tilbage, da et analyseresultat dagen efter viste salmonella. Få dage efter begyndte folk at søge læge.

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at op mod 130 kan være blevet syge af det hakkede oksekød fra Skare.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hverken Fødevarestyrelsen eller Skare har villet oplyse danskerne, hvor kødet er blevet solgt, og Fødevarestyrelsen har ikke krævet, at kødet trækkes tilbage.

Solgt i hele landet

Aldi skriver, at datoen på kødet for mindst holdbar til er overskredet. Derfor sker tilbagetrækningen udelukkende for at sikre, at ingen kunder har de pågældende produkter liggende i fryseren.

Det drejer sig om Landlyst hakket oksekød med otte til 12 procent fedt med 500 gram i hver. Det er solgt i Aldi-butikker i hele landet. Den er produceret af Skare Meat Packers 13. juni 2014.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Alle der har købt det pågældende produkt, bedes returnere varen til butikken, hvor det er købt, eller kassere det, skriver Aldi.

Fødevareministeren har reageret på den manglende reaktion fra Fødevarestyrelsen og slået fast, at forbrugersikkerheden skal i første række.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...