Aldrig glemt: Engelsk flybesætning fra 1943 mindes ved Arnkilsmaj

16. juli 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Soldater, der falder i krig, bliver aldrig glemt – og netop derfor er der mindearrangement for en engelsk flybesætning ved Arnkilsmaj, Hestehave, på Kær halvø onsdag den 25. juli ved mindestenen.

Mindestenen er placeret et par hundrede meter vest for det ste,d hvor bombemaskinen styrtede i ned natten til 25. juli 1943.

Hændelsen – dengang i 1943 – gennemgås af L. Larsen, hvorefter premierløjtnant J.P. Rasmussen, Hjemmeværnsdistrikt Syd og Sønderjylland, lægger buketten fra Hæren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Personel fra Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet deltager med faner/flag.

Historien om bombemaskinen

Den nedstyrtede bombemaskine, af typen Halifax, var dengang i 1943 på vej mod Hamborg på første bombetogt under operation Gomorre. Bombemaskinen startede fra basen Snaith Airfield, Yorkshire i England med kurs mod Tyskland.

Af ukendte årsager kom bombemaskinen væk fra den store formation på 791 bombefly, og blev et let bytte for en tysk natjager, skriver Kontaktudvalget i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Radarstationen ”Ameise” ved Aabenraa opdagede den enlige bombemaskine og en natjager blev sendt af sted. Radarstationens to radarer fik hurtigt dirigeret natjageren ind på kursen af bombemaskinen og over Sønderborgområdet fløj natjageren ind under bombemaskinen bagfra og skød den i brand.

Den brændende bombemaskine styrtede herefter ned nord for Hestehave med besætning og bomber ombord. Det lykkedes at redde to flyvere ud af den brændende maskine, inden en af bomberne eksploderede og slog resten af besætningen ihjel.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to der blev reddet ud af vraget døde senere på sygehuset i Sønderborg af deres forbrændinger.

Alle er velkomne til at deltage i højtideligholdelse af årsdagen til ære for den allierede flybesætning, der mistede livet under anden verdenskrig for 74 år siden

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...